Vi søger projektleder til fjernvarme-ledningsprojekter

17. december 2021

Viborg Varme søger en dygtig projektleder til fjernvarmeprojekter i ny-udstykninger og mindre renoveringsprojekter.

Vi søger en projektleder med erfaring fra anlægsbranchen. Du skal have lyst til at arbejder med fremtidens varmeforsyning i Viborg kommune.

Din primære arbejdsopgave er projektledelse og tilsyn med udrulning af fjernvarme for transmission, samt distributionsledninger i nye udstykninger samt mindre renoveringsprojekter.

Endvidere vil arbejdsopgaverne bestå i at give input til den forudgående projektering af områderne, og den efterfølgende dokumentation af projekterne.

Arbejdet omfatter koordinering med mange interne og eksterne samarbejdspartnere, så du skal være god til at samarbejde. Du skal også have mange bolde i luften bevare overblikket og arbejde struktureret.

Du skal trives med at arbejde selvstændigt og være forudsigende i arbejdets fremgang, være opsøgende, vedholdende og grundig.

Du vil være i reference til Distributionschefen, men arbejde tæt sammen med Ledningsmesteren i koordineringen af projekterne.

 

Arbejdsopgaver:

Primære

  • Projektledelse og tilsyn med fjernvarmeprojekter.
  • Kontakt til kunder/forbrugere, leverandører, underentreprenører og myndigheder.
  • Styring af ind hyrede rørlæggere og ind hyrede jordentreprenører
  • Kvalitetsstyring
  • Styring af projektøkonomi.

Sekundære

  • Projektering herunder beskrivelser, beregning, tegning og dokumentation

 

Den ideelle kandidat har:

  • Erfaring med projektledelse, herunder samarbejde med rådgivere, entreprenører og myndigheder
  • Erfaring med anlægsopgaver – gerne fjernvarme, eller andre jordforlagte ledningsanlæg
  • En relevant teknisk uddannelse
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale på dansk.
  • Det vil være en fordel med kendskab til AutoCAD - men ikke afgørende
  • Evnen til at arbejde med gængse it-programmer som Office pakken og lysten til at sætte sig ind i nye programmer som fx koordinerings- og planlægningsværktøjer.

Som person er du struktureret og serviceminded. Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, at du har ordenssans og kan håndtere afbrydelser og ændringer i prioriteringer. Og at du endvidere er ærlig i din kommunikation til samarbejdspartnere og interessenter.

 

Hjælpsomme kollegaer til sparring

Vi tilbyder et job i en virksomhed kendetegnet af spændende udfordringer og gode relationer. Vi tilbyder et udviklende job på en arbejdsplads med et godt socialt og fagligt miljø. Omgangstonen er præget af humor og hjælpsomhed. En vigtig del i vores samarbejdsform er sparring om opgaverne med henblik på fælles forståelse og fælles læring, så arbejdet indebærer en stor kontakt i hele organisationen.

 

Derudover tilbydes du følgende:

• Gode ansættelsesforhold.

• Gage som modsvarer stillingskravene.

• Gode arbejdsvilkår i fleksible rammer.

• Gode muligheder for efteruddannelse.

• Samarbejde med kompetente kollegaer.

 

Forbrugerejet fjernvarmeselskab

Viborg Varme er forbrugernes eget fjernvarmeselskab. Alle, der aftager varme fra Viborg Varme, er medejere af selskabet og kan stemme på den årlige generalforsamling. Viborg Varme er et distributionsselskab, og vores opgave er at indkøbe varmen bedst og billigst, og herefter sørger de for at distribuere den rundt til forbrugerne på den mest optimale måde.

Fjernvarmen, som vi distribuerer, køber vi hos Viborg Varme Produktion A/S, der er et datterselskab til Viborg Varme. Produktionen er i dag baseret på naturgas, men vi er i gang med at installere store varmepumper så vi allerede fra 2023 vil have i underkanten af 40 % på vedvarende energi, og der arbejdes på at allerede i 2025 vil op mod 80 % af energien komme fra vedvarende energi, og som også er billig energi.

 

Hent pdf af stillingsopslaget her

Send din ansøgning her